5 steps: Sådan skriver du bedre hjemmesidetekster

april 16, 2024
5 steps: Sådan skriver du bedre hjemmesidetekster

Teksterne på din hjemmeside er afgørende. De har stor indflydelse i alt fra at skabe et professionelt indtryk og blive fundet på Google til at drive værdifulde konverteringer. Følg vores 5 steps til at skrive hjemmesidetekster, der styrker din troværdighed og øger engagementet.

Gode hjemmesidetekster er en af nøglerne til at fange, fastholde og konvertere de besøgende på din hjemmeside. Derfor er det også et vigtigt aspekt i en god hjemmeside. 

I dette blogindlæg bliver du klogere på, hvorfor du bør prioritere dine hjemmesidetekster højt, og hvordan du helt konkret skriver tekster, der gør en forskel.

Hvorfor er gode hjemmesidetekster vigtigt?

Teksterne på din hjemmeside har (sandsynligvis) en større betydning for din forretning, end du tror. Teksterne tjener tre vigtige formål: 

1. Aflever et godt indtryk

Hjemmesidetekster er med til at levere et professionelt indtryk til de besøgende på siden. Gode tekster viser, at du vægter kvalitet højt i din forretning. De er med til at gøre indtryk på både potentielle og nuværende kunder, samarbejdspartnere og leverandører.

2. Bliv fundet på Google

Dine hjemmesidetekster er afgørende, hvis du gerne vil findes på Google. Og det vil du gerne. En høj placering i Google på relevante søgeord hjælper potentielle kunder med at finde frem til dig, og det cementerer din viden i din branche overfor både kunder og konkurrenter.

3. Skab relevante konverteringer

Du har helt sikkert ønsker til, hvad du vil have de besøgende på din hjemmeside til at foretage sig. Måske skal de downloade et content offer eller udfylde en kontaktformular. Dine hjemmesidetekster er essentielle for at skubbe dine besøgende i retning af dine ønskede konverteringer.

Nu burde det være slået fast, at dine hjemmesidetekster er vigtige. Derfor får du nu 5 konkrete råd til, hvordan du helt konkret laver bedre tekster til din hjemmeside. 

5 steps til bedre hjemmesidetekster

At skrive tekster til en hjemmeside kan være et omfattende arbejde. For at lykkes med opgaven, har jeg samlet en checkliste med 5 steps, som du bør gennemgå før, under og efter, du skriver hjemmesidetekster.  

Step 1: Sæt dig i målgruppens sted

Før du begynder at skrive dine tekster, skal du sætte dig ind i din målgruppe. Du skal vide, hvem de er, og hvorfor de besøger din hjemmeside. Den viden er udgangspunktet for, at du kan lykkes med din mission med teksterne: at skabe værdi for din målgruppe.

Tip: Hvis du mangler at definere din målgruppe, kan du med fordel lave en persona og en ICP (Ideal Customer Profile) for din virksomhed.

Step 2: Hold det simpelt og klart

Du skal holde dine tekster korte, præcise og letforståelige. Selvom du har meget, du gerne vil fortælle, skal du huske, at de besøgende på din hjemmeside scroller, skimter og klikker rundt i et hæsblæsende tempo. Hvis du skriver lange, kringlede sætninger og forklaringer, slår dine vigtigste budskaber ikke igennem hos modtageren. 

Tip: Brug mange overskrifter, lav korte afsnit, brug punktform og fremhæv vigtige budskaber for at skabe et godt flow for de besøgende. 

Step 3: Fortæl en historie

Mennesker elsker historier. De fanger interessen, skaber engagement og gør dine tekster relaterbare og overbevisende. Når du formår at inddrage historier, fastholder du dine besøgendes opmærksomhed. Historier kan for eksempel være, hvorfor en virksomhed startede, en succesfuld kundeoplevelse eller en konkret løsning af en problemstilling.

Tip: Sørg for at skrive direkte til målgruppens konkrete udfordringer eller behov. Det gør det lettere at fortælle historier, der ræsonnerer hos målgruppen.  

Step 4: Fokuser på dine overskrifter

Overskrifter er porten til dine læseres opmærksomhed.. Overskrifterne tjener flere formål: De skal være knivskarpe på det budskab, du vil kommunikere, og så skal de vække nysgerrighed og motivere de besøgende til at læse videre. 

Tip: Gør en eller flere af disse ting i overskrifterne: Skær ind til benet, stil et spørgsmål, brug konkrete tal eller væk en følelse.  

Step 5: Lav en klar CTA

Alle sider skal have en klar call to action (eller opfordring til handling), der giver de besøgende mulighed for at gøre det, du ønsker at få dem til med dine tekster. Det kan være at klikke videre til et produkt, tilmelde sig nyhedsbrevet eller måske udfylde en kontaktformular. 

Tip: Brug klare og handlingsorienterede sætninger, der italesætter fordele ved at lave den ønskede handling. Eller endnu bedre tabet ved ikke at lave handlingen.

FAQ

Hvad er hjemmesidetekster?

Hjemmesidetekster er den skriftlige kommunikation på en hjemmeside såsom overskrifter og brødtekster. Hjemmesidetekster er afgørende for at skabe en god brugeroplevelse og konvertere besøgende til at foretage en ønsket handling. 

Hvorfor er hjemmesidetekster vigtige?

Formålet med hjemmesidetekster er først og fremmest at formidle klare, engagerende budskaber, der skaber tillid, informerer de besøgende om et produkt eller en tjeneste og motiverer dem til at lave de ønskede konverteringer. Formålet er også at forbedre muligheden for at blive placeret i top hos søgemaskiner som Google. 

Hvad koster en tekstforfatter til en hjemmeside?

De fleste tekstforfattere fastsætter deres pris ud fra en timepris, som ligger mellem 750 kr. til 1.250 kr. Hos Komio er vores timepris 950 kr. Den samlede pris afhænger blandt andet af antal sider, indholdsmængde på siderne samt SEO-ambition. Vi bruger typisk 20-40 timer på tekster til en hjemmeside med 10-15 sider.

Det var det

Dette blogindlæg er skrevet af Victor Vestergaard fra min samarbejdspartner Komio. Hvis du har nogle spørgsmål til hjemmesidetekster, er du velkommen til at skrive til Victor på victor@komio.dk

Profiltekst om Victor

Partner og content marketing specialist hos Komio, som hjælper små og mellemstore B2B-virksomheder med at vækste med content- og inbound marketing. Komio er fast samarbejdspartner med Nicolai Sørensen & Co. 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nicolai Sørensen

Nicolai Sørensen & Co.

Anerkendt webdesigner og marketing specialist med 9 års erfaring i at skabe succesfulde cases for det danske erhvervsliv gennem webdesign, SEO & Google Ads.

+45 3063 3111

Skal vi tage en snak?

Seneste indlæg

Du kunne også være
interesseret i at læse disse artikler

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Spørgsmål: Du er mere end velkommen til at stille dine spørgsmål i kommentarfeltet eller gennem min kontaktformular.

Tilbud: Du er også velkommen til at starte en uforpligtende dialog, hvis du er på udkig efter en seriøs samarbejdspartner du kan samle din hjemmeside og din online markedsføring hos.

Nicolai Sørensen er din WordPress webdesigner

Er du klar til en indledende snak?

+45 3063 3111

Fortæl mig om dine ønsker og udfordringer, og modtag en potentialevurdering og et prisestimat.

Psst.. I gennemsnit får mine kunder 20,4 nye kundehenvendelser pr. 100 besøgende.

5-stjerner på Trustpilot for webdesign & online marketing
Kontakt mig

Freetrailer som case
Tandlægeforeningen som case
Kvadrant som case
Charlotte Schou som case
Webamp som case
Custom Cash som case
Segway som case
Nemovo som case

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre nærmere?

Nicolai Sørensen & Co.

Møllemoseparken 7, 3450 Allerød
Kontor i Søborg, København
CVR-nummer: 34810184
w

Kontakt mig

+45 3063 3111
hej [a] nicolaisoerensen.dk
Google Maps

}

Telefontider

Mandag - Fredag: Kl. 08 - 16
Lørdag - Søndag: Efter aftale
Mails besvares alle dage

5,0
5,0 ud af 5 stjerner (baseret på 10 anmeldelser)