Google forfiner hele tidens deres algoritme. Hvad der virkede i dag, virker måske ikke i morgen. Se her, hvordan du får succes med SEO i 2020.
SEO er en forkortelse for ‘Search Engine Optimization’, og det er betegnelsen for, hvordan du optimerer din hjemmeside, så den matcher måden, Google analyserer og indekserer din hjemmeside.
Googles succeskriterie er at gøre brugerne tilfredse. Det gør de ved at vise de mest relevante søgeresultater, når en bruger søger på en specifik søgeforespørgsel. Der er forskellige intentioner bag søgninger, og det handler om at imødekomme disse, hvis du vil foran konkurrenterne.
Herunder følger en guide til, hvordan du optimerer dit indhold, så det bliver placeret højt oppe i søgeresultaterne i 2020. Det er nemlig ikke de samme faktorer, du skal satse på, som for blot få år tilbage.
Introduktion: Sådan fungerer Google
Først og fremmest er det vigtigt, at du har en basisforståelse af, hvordan Google fungerer. Har du nogensinde undret dig over, hvordan Google finder frem til de milliarder af hjemmesider, de viser i deres søgeresultater hver eneste dag?
Faktisk er svaret ganske simpelt. Google anvender bots til at klikke på links til hjemmesider. Når en hjemmeside linker til en anden hjemmeside, ledes Googlebot hen til den. Her analyserer den så indholdet, hvorefter den vurderer de forskellige landingssiders relevans på specifikke søgeforespørgsler.
I analysen af de enkelte sider tages der højde for, hvordan siden teknisk er bygget op, om den er brugervenlig, om indholdet er af kvalitet og om siden generelt lever op til de mange andre faktorer, der spiller ind.
Har du ikke selv mod på at kaste dig ud i søgemaskineoptimering, kan du hyre mig som SEO-konsulent her.
Fokusér på godt indhold
Det vigtigste, hvis du gerne vil have en chance i søgeresultaterne, er at fokusere på godt, velskrevet indhold med en vis længde. Det indhold, der er på din hjemmeside, skal imødekomme brugerens intention med søgningen.
En god tommelfingerregel er, at dine tekster skal være på minimum 500 ord, men gerne længere. Jo længere en tekst er, des bedre. Ingen regel er dog uden undtagelser, for du skal naturligvis sikre dig, at det, der står, er relevant og holder sig indenfor det overordnede emne, den specifikke landingsside, brugeren er inde på, omhandler.
Godt indhold er ikke udelukkende tekst. Det er også billeder, links til relevante kilder, video og infografikker. Alt, der understøtter brugerens intention med søgningen og som fastholder den besøgende på siden.
Interne links og brugervenlighed
Et internt link er et link fra en side på din hjemmeside til en anden hjemmeside. Google bruger de indgående links til at strukturere din side, og forstå hvordan din hjemmeside er bygget op.
Hvis du eksempelvis har en side, der omhandler katte, er det en god idé at linke til siden, alle steder hvor du skriver ordet ‘katte’ på din hjemmeside. På den måde får Google en klar indikation om, at det er dén specifikke side, du ønsker, bliver fundet, når en bruger skriver søger på ordet ‘katte’.
Brug outreach til at bygge relevante links
Førhen kunne du nemt få en side til at opnå gode placeringer, hvis du blot havde nok indgående links. Et link er som en anbefaling i Googles optik, og det er stadig relevant den dag i dag. Dog er det ikke alle links, der tillægges lige høj værdi, og generelt er det blevet lettere for Google at vurdere, om et link er godt eller skidt. For at se om et link er godt, kræver det et værktøj for at kunne analysere linkets værdi. Til den del anvender jeg Ahrefs.com.
Gå efter links med høj relevans, troværdighed og kvalitet. Lad os igen antage, at du har en side, der omhandler katte. Her vil et link fra Inges Kattehjems hjemmeside være relevant og med til at opbygge troværdighed omkring din side, og det er det, du skal gå efter.
Har du brug for hjælp til linkbuilding og SEO, er du velkommen til at kontakte mig.
0 kommentarer