Vil du gerne øge dit websites click-through rate, samtidig med at du giver Google endnu bedre mulighed for at forstå, hvad indholdet på din hjemmeside omhandler? Vil du forbedre dine forudsætninger for lokal SEO? Vil du have mulighed for at drive endnu mere relevant trafik til dit website? Vil du have mulighed for at blive fremhævet over de øvrige søgeresultater (og dine konkurrenter) og dermed få endnu mere opmærksomhed fra potentielle kunder?

Er du interesseret i én eller flere af ovenstående muligheder, så kan Schema markup være noget, du med fordel kan begynde at udforske. Det kan være med til at give dig lige præcis dét forspring, der er nødvendigt i kampen mod de konkurrenter, der ikke formår at udnytte potentialet ved implementering Schema markup.

Efter at have læst artiklen her skulle du meget gerne være blevet klogere på, hvad Schema markup og struktureret data er, og vigtigst af alt hvordan du helt konkret kan gøre brug af det på dit eget website.

Google forsøger hele tiden at blive klogere

Google forsøger hele tiden at blive bedre til at forstå indhold og præsentere de bedste og mest relevante søgeresultater for brugeren. Det er i sidste ende det, der er det primære mål for Google.

Endnu et skridt i den retning er Schema markup.

Skal vi skære helt ind til benet, er Schema markup (eller struktureret data, som det også kaldes) et stykke kode, du sætter ind på dit website, og i sidste ende giver koden Google en række detaljerede informationer om indholdet på din hjemmeside. Det hjælper Google til bedre at forstå indholdet og dets formål.

Med Schema skærer du det (groft sagt) ud i pap for Google og giver søgemaskinen en mere direkte forklaring af, hvad ordene og indholdet på dit website reelt betyder og har af formål.

Schema (eller schema.org) er med andre ord “sproget” eller biblioteket for de adskillige typer af struktureret data, der er mulige at implementere i forskellige anledninger og for forskellige virksomheder.

Et website kan i udgangspunktet være ét stort rod af ustruktureret HTML-kode. Schema/struktureret data sætter koden i system, og gør det overskueligt og nemt for Google at plukke interessante specifikke informationer, som så præsenteres i søgeresultaterne. Det kan som i nedenstående tilfælde være et specifikt produkts bedømmelse, pris og lagerstatus. Ting, man ellers ville skulle klikke ind på hjemmesiden for at finde frem til, bliver altså her præsenteret direkte i søgeresultaterne.

Det giver interessante muligheder for at opnå en række fordele overfor konkurrenterne.

Schema er oprindeligt udviklet i et samarbejde mellem Microsoft, Bing, Yahoo, Yandex og Google.

Schema markup er først og fremmest med til at give søgemaskinen flere konkrete informationer om dit website, din virksomhed, dine produkter, dine artikler og andre elementer på dit website. Med Schema markup fodrer man Google med informationer, der ellers ville have taget længere tid for søgemaskinen at undersøge og forstå, hvis ikke man serverede dem på den måde, som man gør med Schema markup.

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at implementere Schema markup. Google forsøger løbende at blive bedre til at forstå konteksten, man som bruger søger med udgangspunkt i. Det er bl.a. først og fremmest sket med Googles Hummingbird-opdatering og senere RankBrain i 2015, hvor kunstig intelligens i højere grad blev taget i brug med det formål at blive i stand til at præsentere mere relevante søgeresultater.

Man kan derfor vove at påstå, at jo mere man skærer det ud i pap for Google, hvad en hjemmeside omhandler (vha. struktureret data), jo nemmere bliver det samtidig for Google at forstå, i hvilken kontekst et website giver bedst mening at fremvise i søgeresultaterne.

Her i artiklen vil betegnelserne Schema markup og struktureret data blive nævnt adskillige gange. For nemhedens skyld vil jeg allerede nu lige pointere, at det er to betegnelser, der beskriver det samme begreb. Der er altså ingen forskel.

Hvad er forskellen på Schema markup og rich snippets?

Skal man skære det helt ud i pap, kan Schema markup bedst beskrives som den kode, man implementerer på et website i et forsøg på at fortælle Google mere specifikt, hvad et website omhandler, så Google nemmere bliver i stand til at kunne fremvise dét website i den rette sammenhæng i søgeresultaterne. Schema markup er med andre ord den kode, du bruger til at skabe rich snippets.

Rich snippets er resultatet af det Schema markup, man har implementeret. Rich snippets kan i praksis komme til udtryk og se ud på mange forskellige måder i søgeresultaterne. Mere om det senere.

Hvordan kan struktureret data hjælpe dig i søgeresultaterne? 

I det følgende vil jeg komme ind på, hvordan struktureret data (hvis det er implementeret korrekt) kan ende med at hjælpe dig i søgeresultaterne, og hvordan det rent visuelt kan ende med at se ud i søgeresultaterne, hvis du lykkes med at få dit website fremhævet i form af eksempelvis rich snippets.

Hvad er rich snippets?

Når man har sørget for at implementere struktureret data, kan man være så heldig at få sin hjemmeside vist i søgeresultaterne som et såkaldt rich snippet. Herunder ses et eksempel på det:

Et rich snippet kan præsentere brugeren for flere relevante informationer end et normalt søgeresultat, der kun indeholder page title, URL og meta description. I ovenstående tilfælde er det information om, hvor lang tid man skal forvente at bruge på opskriften, og derudover er det et billede af det færdige resultat samt brugernes bedømmelse af opskriften. Den slags ville man ikke være i stand til at få vist i søgeresultaterne, hvis ikke man havde implementeret Schema markup.

Selvom at rich snippets ikke direkte gavner dine placeringer i søgeresultaterne, så har rich snippets og struktureret data alligevel en inddirekte effekt på dine placeringer. Det kommer jeg mere specifikt ind på senere i artiklen her.

Hvilke typer af Schema markup findes der?

FAQ Schema

Herunder ses et eksempel på FAQ Schema, der – som navnet antyder – er i stand til at give brugerne svar på de spørgsmål, de stiller, i søgeresultaterne.

Knowledge Graph

Hvis du ifm. en Google-søgning har oplevet at støde på en informationsboks som den her forneden, så er du stødt på en Knowledge Graph.

En Knowledge Graph kan være med til at give et hurtigt og klokkeklart svar på mere eller mindre konkrete søgeforespørgsler.

Implementering af Knowledge Graph – og andre lign. typer af struktureret data – giver samtidig en række fordele, når vi snakker voice search. Knowledge Graph kan være oplagt til at komme med relevante, konkrete svar på meget specifikke søgeforespørgsler, og det er noget, der er meget relevant, når vi snakker voice search, hvor man med det samme forventer et klart svar fra Siri, Google Assistant eller en anden virtuel assistent.

Det er interessant at tænke på, at Googles egen “lydassistent”, Google Assistant, findes på mere end 1 milliard enheder verden over. Der er altså spændende perspektiver for, at man som virksomhed og hjemmesideejer kan etablere sig som ekspert og formidler af konkrete svar på de spørgsmål, brugerne søger svar på, især i takt med at søgninger vha. stemmen bliver mere og mere udbredt.

Der kan dog også være ulemper – set ud fra et SEO-synspunkt – ved eksempelvis Knowledge Graph og andre typer af rich snippets.

Lykkes man med at være dén hjemmeside, der giver brugeren et svar vha. f.eks. Knowledge Graph, er det selvfølgelig fedt. Men gør det samtidig, at man ender med at miste en masse organisk trafik, som man tradtionelt set ville få i tiden før Knowledge Graph og rich snippets? Hvordan skal man forholde sig til det ift. SEO?

Er brugen af struktureret data en del af en udvikling, hvor vi i vid udstrækning vil opleve, at brugerne nu blot fodres med det ønskede svar direkte i søgeresultaterne uden behovet for at klikke videre?

Der er i hvert fald en tendens til, at vi i disse år ser flere og flere søgninger, der ikke munder ud i et eneste klik på et søgeresultat fra brugerens side af. Ifølge denne undersøgelse er der en tendens til, at kun lige under halvdelen af alle søgninger på Google resulterer i et klik fra brugeren. Det giver jo meget god mening, at det går den vej, når man tænker på, at svaret i mange tilfælde nu kan serveres direkte i søgeresultaterne, uden at man behøver at klikke sig ind på et website.

Der er selvfølgelig flere nuancer her, som er vigtige at få med, og som kan forklare tendensen.

For der er søgefraser, der måske ikke i lige så høj tiltrækker klik, som så mange andre søgefraser gør.

Spørger man eksempelvis Google om, hvad en bestemt ting er, så forventer man ofte i første omgang blot at få et klart svar på, ja, hvad det er.

Lad os prøve at illustrere det med et eksempel på søgningen “what is google analytics”. Det er en søgefrase, hvor man ganske enkelt forsøger at finde ud af, hvad det er.

Det første billede herunder viser antallet af søgninger, der fører til et klik vs. søgninger uden klik ifm. lige præcis denne søgning.

I dette tilfælde er der hele 73 %, der ikke vælger at klikke på noget søgeresultat. Disse brugere får derfor med stor sandsynlighed præsenteret et svar på spørgsmålet allerede i søgeresultaterne, og derfor føler de måske ikke, at de behøver at klikke videre.

Herunder kommer til gengæld en søgning, der trækker lidt flere klik.
I dette tilfælde søges der efter en guide til, hvordan man i praksis gør brug af Google Analytics, og det lader altså til, at brugerne her i højere grad er villige til at klikke sig ind på et søgeresultat for at få den fyldestgørende guide, som de er på udkig efter.

De indhentede data med eksemplerne her er fra Ahrefs’ Keywords Explorer.

Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis repræsentativt i alle sammenhænge, men det giver forhåbentlig et indblik i, at udbredelsen af Knowledge Graph og Schema markup i det hele taget ikke nødvendigvis betyder, at man fremadrettet vil miste en hel masse organisk trafik.

Går du efter søgeord, hvor brugerne – ifølge statistikker som her ovenfor – rent faktisk lader til at have lyst til at klikke sig videre fra siden med søgeresultater, skal du altså ikke være så bange.

Organization Schema markup

Lad os gå videre og tage et kig på nogle af de andre typer af markup, der findes.

Her er det Organization, vi tager et kig på.

Her er formålet at introducere virksomheden ved at fremvise logo, kontaktinformationer lokation, links til sociale medier mv.

Det er nok et af de mest kendte typer af markup, og det er ét af dem, man oftest vil støde på.

Brugeren får en kort og præcis introduktion af virksomheden, uden at vedkommende behøver at klikke sig ind på et søgeresultat for at finde informationerne.

LocalBusiness Schema markup

Denne type af markup er oplagt, hvis din virksomhed har en fysisk lokation. Her er det f.eks. muligt at fremvise åbningstider, adresse, anmeldelser, prisleje, telefonnummer, tilbyde onlinereservation mv.

Det vil rent visuelt komme til syne i højre side af søgeresultaterne.

Herunder ses et eksempel på LocalBusiness markup:

Events Schema markup

Denne type af markup er især oplagt til spillesteder, biografer og lign. Herunder ses et eksempel på, hvordan det i praksis ser ud for biografer med spilletider for en film. Ofte vil man gøre brug af JSON-LD til denne slags struktureret data. Det giver mulighed for at oplyse om, hvor forestillingen finder sted, navnet på filmen, beskrivelse af filmen, billeder, billetpriser mv.

Products Schema

Har man en webshop, der sælger produkter i det ene eller andet omfang, er det her en no-brainer. Så skal man ganske enkelt sørge for at implementere product Schema markup.

Man får her muligheden for at vise bedømmelser, pris og lagerstatus på varen direkte i søgeresultaterne. Som nævnt tidligere kan det være med til at fange brugerens interesse og måske gøre, at man vælger lige præcis dét her søgeresultat fremfor de andre webshops, der ikke lige har sørget for at implementere product markup.

Article Schema markup

Denne type af markup er mest oplagt til nyhedssider og andre sider med artikler og blogindlæg. I tilfældet herunder vises eksempelvis de nyeste nyhedsartikler fra DR.dk.

Breadcrumbs markup

Breadcrumbs i søgeresultaterne giver brugeren et overblik over, hvor på en hjemmeside det pågældende søgeresultat hører til:

Google AMP: Hvad er det, og bør du implementere det?

AMP, tidligere kendt som Accelerated Mobile Pages, er betegnelsen for en “letvægtsudgave” af et website, der har til hensigt at give mobilbrugere en lynhurtig brugeroplevelse, så de præsenteres for indholdet så hurtigt som overhovedet muligt. Man kan genkende AMP-sider på lynsymbolet i søgeresultaterne – som illustreret herunder:

Teknologien bag gør, at der skæres ned på CSS, JavaScript mv. i et forsøg på at prioritere og optimere brugeroplevelsen og indlæse hjemmesiden så hurtigt som muligt. Samtidig indebærer AMP, at siden bliver hostet på Googles servere, hvilket gør det muligt for søgemaskinen at cache og indlæse søgeresultaterne på forhånd.

Mange aktører i branchen har kritiseret AMP, da de mener, at det kun bidrager til, at Google opnår endnu mere indflydelse og kontrol over internettet, end de i forvejen har.

AMP er i sig selv ikke en rankingfaktor for Google, men AMP er lig med en hurtigere brugeroplevelse, og page speed er et parameter, Google lægger vægt og som kan kan gavne dine chancer for at præstere godt i søgeresultaterne.

Men nu handler artiklen her jo om struktureret data, og hvorfor er AMP relevant i den sammenhæng?

Grunden til at AMP er relevant at nævne, når vi snakker struktureret data, er, at man med implementering af både AMP og struktureret data øger sandsynligheden for, at man i søgeresultaterne ender med at få fremvist sit website som i eksemplet herunder:

Ovenstående er et eksempel på en såkaldt “host carousel”, hvor Google belønner dig med et ret så fremtrædende søgeresultat – i dette tilfælde med opskrifter – der tiltrækker lidt mere opmærksomhed, end et traditionelt søgeresultat ville gøre.

Struktureret data i andre sammenhænge

Struktureret data er ikke kun oplagt til at markere dataelementer som f.eks. adresse og åbningstider i en fysisk butik (LocalBusiness). Schema kan i høj grad også bruges til at at markere ting som navigationsmenuer, videoer og en lang række andre elementer på et website. Der findes stort set ingen grænser for, hvilke elementer man kan lave markup på.

De nævnte eksempler er blot nogle af de muligheder, der findes for at gøre brug af Schema markup. Samtidig har det forhåbentlig givet et indblik i, hvordan det rent visuelt kan ende med at tage sig ud i søgeresultaterne.

Giver Schema markup bedre placeringer på Google?

Struktureret data er på ingen måde et magisk værktøj, der kan få et ellers sløjt website af tvivlsom kvalitet til pludselig at fremstå prangende i Googles øjne.

Gavner det en hjemmesides placeringer, at man har sørget for at implementere struktureret data? Bruger Google det som et parameter?

Det korte svar er: Nej.

Struktureret data er ikke en rankingfaktor hos Google.

Ifølge Google selv er Schema markup/struktureret data ikke et direkte parameter, der bruges i ranking af søgeresultater. Man får altså ikke noget direkte boost i sine placeringer ved at implementere strukturet data.

Tidligere har Google ganske vist indikeret, at Schema markup/struktureret data er noget, der på et eller andet tidspunkt kan tænkes at få direkte indflydelse på placeringer, men officielt er det altså ikke et parameter endnu. Hvornår (og om) det bliver et direkte parameter, er svært at sige.

Google illustrerer det meget godt med et eksempel om biler. Søger brugeren efter en bil, vil Google kunne udpege de hjemmesider, der er udfyldt med struktureret data om biler, og lige præcis de hjemmesider vil derfor være relevante at vise frem i den henseende. Google behøver således ikke at gætte på, om hjemmesiderne handler om biler. Det står ret klart pga. struktureret data.

Struktureret data hjælper altså i høj grad Google til at blive bedre til at forstå indholdet på et website, samt i hvilke sammehænge forskellige typer af indhold giver bedst mening at præsentere for brugeren.

Det betyder dog ikke, at brugen af struktureret data automatisk katapulterer et website til tops i søgeresultaterne. Google kan ikke tillade sig at stole blindt på struktureret data. Selvom at man i udgangspunktet har et website med et stærkt teknisk fundament – f.eks. med fornuftig implementering af struktureret data – så er Google fortsat interesseret i, om et website reelt har godt indhold, der er relevant og værdiskabende og giver brugeren svar på den søgeforespørgsel, vedkommende har foretaget.

Det er dermed fortsat en balancegang, hvor Google skal skelne mellem det tekniske på et website og det konkrete indhold, der er på siden. Et website med et stærkt teknisk fundament er ikke automatisk ensbetydende med, at det har godt og relevant indhold.

Struktureret data er altså ikke nogen direkte rankingfaktor for Google, men det er dét, der gør det muligt at præsentere rich snippets i søgeresultaterne, som i sidste ende kan gavne din click-through-rate og hjælpe Google til bedre at forstå dit indhold, og dét kan gavne dine generelle chancer for at præstere godt i søgeresultaterne.

Korrekt implementeret struktureret data og dertilhørende rich snippets kan alt andet lige også være med til at få et søgeresultat til at fremstå mere indbydende. Det tiltrækker bare mere opmærksomhed til et søgeresultat, at der er et billede og lidt ekstra informationer som f.eks. tilberedningstid og stjernebedømmelser af indholdet. Det er mere visuelt indbydende end et traditionelt søgeresultat bestående af page title, URL og meta description.

Det giver altså god mening at dedikere tid til at få styr på Schema markup. Ikke fordi det direkte giver dig forbedrede placeringer, men fordi det kan få dine søgeresultater til at fremstå mere tillokkende ved at give de fornødne informationer og svar, allerede inden brugeren rent faktisk har klikket sig ind på dit website. Det kan ligeledes give dit website trafik, som det ellers ikke ville have fået.

Her kommer et eksempel på, hvordan fornuftig implementering af struktureret data kan være helt centralt i kampen mod konkurrenterne:

På trods af at søgeresultatet fra Best Buy i dette tilfælde ligger under Amazon, er det uden tvivl dét, der formår at være mest tillokkende. Best Buy giver svar på stort set alt dét, brugeren søger svar på, inden man overhovedet har behøvet at klikke sig ind på deres hjemmeside. Best Buy udnytter Schema markup og det dertilhørende potentiale til fulde. Det her er et godt eksempel på, hvordan Schema markup (måske) kan betyde forskellen på, hvilken butik brugeren vælger at handle hos.

Inden vi runder snakken om Schema markup som rankingfaktor helt af, er det relevant lige at komme ind på click-through-rate, som jeg allerede kort har berørt, samt dwell time. De to begreber kan nemlig være interessante at kigge på, når vi snakker struktureret data og effekterne heraf.

Både click-through-rate (CTR) og dwell time bliver af mange i branchen anset for at være vigtige elementer, når vi snakker SEO. De to begreber bliver ofte forvekslet med hinanden, men der er altså forskel:

CTR repræsenterer procentdelen af brugere, der klikker på lige præcis din hjemmeside i søgeresultaterne ud af det totale antal brugere, der ser din hjemmeside i søgeresultaterne.

Dwell time er den tid, en person bruger på at kigge på et website efter at have klikket sig derind via et link i søgeresultaterne, inden brugeren igen klikker sig tilbage til søgeresultaterne.

Hvordan er de to begreber så relevante ift. struktureret data ?

Her er vi ude i, at struktureret data inddirekte kan gavne en hjemmeside i søgeresultaterne i samspil med dwell time og CTR, og uden at jeg her konkluderer, at CTR og dwell time er klokkeklare måleparametre for Google, så kan rich snippets være med til at tiltrække trafik, man ellers ikke ville have fået. På den måde kan såvel dwell time som CTR blive påvirket positivt, hvilket i sidste ende kan gavne en hjemmesides placeringer hos Google.

Jeg har tidligere her i artiklen slået fast, at implementering af Schema markup ikke direkte er lig med bedre placeringer, men det kan – som nævnt – give en række fordele, der inddirekte kan gavne din hjemmesides tilstedeværelse på Google.

Hvordan får jeg vist rich snippets på Google?

En ting er at sørge for, at man rent praktisk får implementeret struktureret data i koden på sit website. Noget andet er, at man lykkes med at få Google til at vise de strukturerede data i form af rich snippets i søgeresultaterne.

Hvordan sikrer man sig, at Google fremviser struktureret data for et website som rich snippets? Svaret er, at det ikke er noget, man kan vide sig sikker på, at Google gør.

Det kan der være flere forskellige grunde til. Ved at implementere struktureret data gør man det først og fremmest kun muligt for Google at fremvise forskellige ekstra typer af informationer i søgeresultaterne. Det garanterer ikke på nogen måde, at Google rent faktisk vælger at vise det frem. Google sigter jo i sidste ende efter at skræddersy søgeoplevelsen, så brugeren præsenteres for det allermest relevante, baseret på en hel masse forskellige variabler, herunder søgehistorik, type af enhed, lokation mv.

I visse tilfælde kan altså det være, at Google tænker, at det er mere passende med det simple, traditionelle søgeresultat bestående af intet andet end en page title, URL og meta description.

Det kan også være, at Google ganske enkelt ikke mener, at din hjemmeside og dit søgeresultat er så relevant og repræsentativt for søgeforespørgslen, at det skal belønnes med et rich snippet. Derudover kan det være, at du ganske enkelt ikke har implementeret de strukturerede data korrekt rent teknisk.

I sidste ende er det Google, der afgør om dine søgeresultater præsenteres som rich snippets. Først skal Google crawle og indeksere websitet, og først derefter skal Google vurdere, at dit søgeresultat er så godt og relevant, at det fortjener at blive vist som rich snippet. Der kan gå flere uger, før det sker i så fald. Der er mange faktorer, der spiller ind her.

Hvilke formater af struktureret data findes der?

Der findes et standard microdata-format (HTML), og det har traditionelt set været det hyppigst benyttede format og også ret nemt at implementere.

Så er der JSON-LD, som er det format, Google anbefaler, at man gør brug af, og det er også relativt nemt at implementere.

RDFa er et andet format, og det virker godt med dokumenttyper som XML, HTML 4, SVG og en række andre.

Hvordan implementerer man Schema markup/struktureret data?

Først og fremmest vil det ofte afhænge af, hvilket CMS-system man gør brug af. Her tager vi først og fremmest udgangspunkt i WordPress hjemmesider.

Driver man et website med WordPress, findes der en lang række plugins, der kan hjælpe med at gøre langt størstedelen af arbejdet med Schema. Der findes både gratis plugins, og der findes plugins, der koster penge og tilbyder lidt ekstra funktioner.

Et eksempel på et gratis plugin hedder ganske simpelt Schema.

Jeg kan anbefale, at man læser følgende artikel fra SearchEngineJournal med 5 essentielle Schema plugins til WordPress, hvor der bliver gået i dybden med både de betalte og dem, der er gratis.

Derudover finder man ved en søgning på WordPress.org en lang række andre plugins. Der findes rigtig mange, og nogle gange kan det være en god idé at prøve et par forskellige af, så du finder dét, der fungerer bedst for lige præcis dit website.

Med Googles eget “Testværktøj til strukturerede data” kan man tjekke, om strukturet data er implementeret korrekt på websitet.

Resultater fra fra den virkelige verden

Struktureret data gav 2,7 gange mere trafik

Google har selv offentliggjort et studie, hvor de har målt effekterne fra implementering af struktureret data med fokus på madopskrifter og muligheden for at få disse til at blive vist i søgeresultaterne som rich snippets.

Ifølge studiet begyndte virksomheden Rakuten, som studiet tager udgangspunkt i, at tilknytte struktureret data til opskrifter i 2014. Resultatet blev, at man fik 2,7 gange mere trafik til opskrifterne på hjemmesiden, og den gennemsnitlige session på hjemmesiden blev 1,5 gange længere.

Markant forbedring af placeringer vha. Schema

I et forsøg foretaget af InLinks var målet at undersøge, om implementering af WebPage Schema kunne være med til at påvirke placeringer i søgeresultaterne i den ene eller anden retning.

I dette tilfælde var det med de to properties “about” og “mentions”, som groft sagt har til formål at fortælle Google meget specifikt, hvad hjemmesiden omhandler.

Resultatet på forsøget blev, at der var flere sider, der oplevede forbedrede placeringer, end der var sider, der oplevede fald i placeringer. Resultatet kan ikke udelukkende tilskrives implementering af Schema, da det jo som bekendt – så vidt vides – ikke er en direkte rankingfaktor hos Google, men alligevel kan det tænkes, at resultatet skyldes, at Google med denne implementering er blevet hjulpet gevaldigt til bedre at forstå, hvad hjemmesiderne hver især omhandler. Derfor kan det have været nemmere for søgemaskinen at præsentere hjemmesiderne ifm. de rette søgeforespørgsler.

De bedste værktøjer

Der findes en lang række værktøjer, der kan hjælpe med at genere Schema markup, hvis man ikke selv lige føler for at skulle dykke helt ned og rode med avanceret kodning. Der findes – som nævnt tidligere – plugins, der kan gøre arbejdet.

Derudover findes der bl.a. et værktøj på TechnicalSEO.com, hvor du blot skal indtaste de fornødne informationer, der er nødvendige, og så genererer værktøjet det stykke kode, der skal sættes ind på dit website.

Google har også selv lavet et schema markup værktøj, der kan være med til at give en forståelse for markering af strukturerede data.

Derudover findes der på denne hjemmeside en fyldestgørende oversigt over plugins og værktøjer til forskellige CMS-systemer, internetbrowsere samt de forskellige schemaformater. Jeg vil anbefale, at man tager et kig i dén oversigt.

Hvordan kan DIN virksomhed eller hjemmeside gøre brug af Schema markup?

I det følgende kan du blive inspireret til, hvordan du kan gøre brug af Schema markup, hvad enten du er ejer af en webshop, blog eller driver andre typer af hjemmesider/virksomheder.

Webshops

Her er det product snippets, der især vil give mening at forsøge at få fremvist i Googles søgeresultater. Det kan bl.a. ske ved hjælp af attributterne AggregateOffer, Offer og Product schema.

I sidste ende kan implementeringen gøre, at dit søgeresultat kommer til at minde om et af eksempler, der allerede er blevet fremvist tidligere i artiklen, hvor varens bedømmelse, pris og lagerstatus altså vises direkte i søgeresultaterne:

Det er små justeringer og tilføjelser, der i sidste ende kan skabe lige præcis dét blikfang, der er nødvendigt for, at brugeren ender med at vælge dit søgeresultat og dit website i stedet for konkurrenten.

Blog

Jeg har allerede været lidt inde på det tidligere i artiklen, men har man eksempelvis en blog med madopskrifter eller lign., så kan Schema markup være med til at give brugeren relevante informationer om en opskrift direkte indlejret i søgeresultaterne, så man allerede her kan danne sig et indtryk af, om det er en opskrift, man har mod på at kaste sig ud i hjemme i køkkenet. Informationerne kan være forberedelsestid, andre brugeres bedømmelse og et billede af det færdige resultat. Google har faktisk selv lavet en ganske udførlig guide til, hvordan man kan lykkes med at få sine opskrifter vist i søgeresultaterne vha. struktureret data.

Det er altså også denne type af Schema markup, du bør udnytte, hvis du i en eller anden udstrækning beskæftiger dig med fødevarer i din virksomhed eller på din hjemmeside. Det er dermed ikke KUN blogs, det er relevant for.

Herunder kan du se et eksempel på, hvordan opskrifter kan tage sig ud i en mobilkontekst, og som man kan se, adskiller det sig markant fra, hvordan søgeresultater på Google så ud for en del år siden, hvor man blot blev præsenteret for en page title og en meta description uden yderligere visuelle, indbydende virkemidler. I dag findes der helt andre muligheder for at gøre sine søgeresultater indbydende og fange brugernes interesse.

How-to

Her ser vi et eksempel på, hvordan man kan udnytte potentialet ved Schema markup til at vise en næsten komplet tutorial eller guide til eksempelvis gør-det-selv-projekter eller andet. Det kan være relevant for webshops, blogs eller generelt bare alle hjemmesider, der på den ene eller anden måde fremviser guides til brugerne.

Hvor stor betydning har Schema og struktureret data for et website?

Svaret vil afhænge af, hvilken branche du opererer i, hvor hård konkurrencen er, i hvor høj grad din målgruppe forventes at have tendens til at klikke sig videre til et søgeresultat mv.

Endnu en gang vil jeg slå fast, at Schema ikke direkte er en rankingfaktor for Google, men at det er de mulige følgevirkninger fra implementering af struktureret data, som f.eks. forbedring af CTR, der i sidste ende kan påvirke og øge trafikken til dit website.

Jo mere relevant data vi fodrer Google med, jo bedre bliver Google til at præsentere brugerne for relevante og præcise søgeresultater for brugerne. Med struktureret data fodrer vi netop Google med relevant data.

Der er ikke noget magisk ved Schema markup. Nogle undersider på et website vil give bedre mening at implementere det på end andre. Det handler om at finde ud af, hvor det især giver mening.r

Man kan påstå, at vi i et eller andet omfang træner søgemaskinerne til at blive bedre til at forstå søgninger, og det er altid værd at bruge kræfter på.

Der er mange fordele ved at implementere struktureret data, og de fordele bør for enhver hjemmesideejer være nok til, at man fremadrettet dedikerer tid og ressourcer til at gøre en indsats på området her.

Hjælp til SEO eller markedsføring?

Læs mere om SEO og mine specialer inden for online marketing konsulent.