Sådan laver du en søgeordsanalyse – den komplette guide

december 6, 2020
Sådan laver du en søgeordsanalyse – den komplette guide

En gennemarbejdet søgeordsanalyse er en utrolig vigtig del af arbejdet med SEO, og det er med til at skabe fundamentet for hele din SEO-indsats. Ønsker du at blive i stand til selv at kunne lave en søgeordsanalyse og på sigt løfte synligheden for flere af dine landingssider? Så læs med. 

Hvad er en søgeordsanalyse?

Når man laver en søgeordsanalyse, undersøger og udpeger man alle de vigtigste søgeord for de forskellige undersider på givent website. Søgeord, som man på sigt forhåbentlig kommer til at kunne ranke på højt oppe i Googles søgeresultater. 

Det handler ikke kun om at finde de søgeord, du godt kunne tænke dig at ranke på, men derimod i lige så høj grad, hvilke søgeord du burde ranke på – med andre ord er det vigtigt, at man er realistisk i udvælgelsen af søgeord, så man ikke forsøger at ranke på ord, hvor konkurrencen er urimelig hård. Mere om det senere.

Sørger man for at stykke en fornuftig søgeordsanalyse sammen, hjælper det samtidig med at klarlægge, hvad for noget indhold man med fordel kan udarbejde i relation til de udvalgte søgeord på de forskellige undersider. 

Samtidig indebærer arbejdet med en søgeordsanalyse ofte i høj grad også en analyse af – eller at man i hvert fald skæver til – hvilke søgeord ens konkurrenter ranker på, hvor du måske – eller måske ikke – har chancer for at kunne konkurrere med dem om de mest interessante placeringer. Det kan samtidig give dig en indsigt i dine konkurrenters forretning. 

I denne artikel vil du forhåbentlig blive klogere på, hvordan man i praksis laver en søgeordsanalyse. Du får de nødvendige redskaber, som er nødvendige for, at du selv kan give dig i kast med en søgeordsanalyse.

Hvordan laver man en søgeordsanalyse? 

Lad os komme til sagen. Du er jo klikket ind på den her artikel for at finde ud af, hvordan du på egen hånd kan begive dig ud i at lave en søgeordsanalyse. 

Uanset hvor skarp du bliver til at lave en søgeordanalyse, skal du huske på, at arbejdet på ingen måde er overstået, når du er “færdig” med din første søgeordsanalyse. For “færdig” bliver man nemlig aldrig med sin søgeordsanalyse.

En søgeordsanalyse er en kontinuerlig proces

Skal man gøre det ordentligt, og skal man sikre sig, at man hele tiden har udvalgt – og arbejder med – de rigtige søgeord, så kræver det, man løbende overvåger og optimerer. 

Hvad er det så, der gør, at en søgeordsanalyse ikke blot er en engangsforestilling, som man efterfølgende kan glemme alt om og lade passe sig selv?

Det er der flere grunde til. 

Først og fremmest kan det sagtens være, at dine nuværende og potentielle kunders behov ændrer sig, og at der er behov for, at du omstiller dig og på et tidspunkt imødekommer en helt ny virkelighed. Det kan være, at nye konkurrenter træder ind på dit marked og gør, at du er nødt til at gribe det an på en helt ny måde. 

Det kan være, at der dukker nye interessante søgeforespørgsler op, som tidligere ikke har været noget, brugerne i et nævneværdigt omfang har søgt på. Den slags kan ændre sig over tid f.eks. pga. ændringer i efterspørgsel. Her er det altid en god idé at holde øje, så man er et skridt foran konkurrenterne og opdager nye, spændende søgeforespørgsler, før de gør. 

Derudover kan ændringer i Googles algoritmer eller nye features, der implementeres af Google, også være årsagen til, at du skal til at gribe dine søgeord anderledes an.

Sørg for at gøre research og analyse af søgeord til noget, du løbende gør en indsats ud af. 

Søgeordsanalyse – sådan gør du:

Der findes rigtig mange måder at gribe en søgeordsanalyse an på, og fremgangsmåden her i artiklen repræsenterer én måde at gøre det på. Der kan være tilfælde, hvor denne fremgangsmåde giver god mening, mens det i andre tilfælde giver bedre mening at gribe det an på en helt anden måde. 

Det kan være, at din hjemmeside i forvejen ikke ranker på nævneværdige søgeord, og derfor er der selvfølgelig ikke så meget at tage udgangspunkt i og arbejde videre med fra starten af, som hvis man havde at gøre med et website, der i forvejen rankede på en lang række forskellige søgeord. Det er forskellige scenarier, og jeg vil her i artiklen forsøge at tage forbehold for så mange af disse scenarier som muligt.

I løbet af artiklen vil du støde på begrebet “lavthængende frugter” et par gange. Det er en efterhånden nedslidt kliché, men i mangel på bedre måder at beskrive det på, så holder vi fast i begrebet indtil videre. Med lavthængende frugter refereres der til søgeord, hvor du relativt hurtigt kan gå ind og gribe dem og opnå en fornuftig placering på Google. 

Især hvis du er nystartet, og der ikke er blevet gjort en synderlig indsats for SEO på dit website, så er det en god idé at prioritere de lavthængende til at starte med. Det er her, du hurtigst og nemmest kan hente gevinst og skabe resultater fra start af. 

De lavthængende frugter er søgeord, hvor du i forvejen ranker relativt højt, og hvor der derfor ikke skal ydes en enorm indsats for at nå til tops. Det kan være, at det er søgeord, hvor konkurrencen ikke er specielt hård og der samtidig ikke er en nævneværdig søgevolumen.

Det er de færreste af dem, der for første gang kaster sig ud i et målrettet arbejde med søgeord, som fra start af har nogen som helst chance for at konkurrere på de helt tunge søgeord.

Når snebolden begynder at rulle, og du rent faktisk har grebet og taget action på dine lavthængende frugter, så kan du selvfølgelig godt så småt begynde at gå efter de lidt tungere søgeord. 

Men husk, at det tager tid at opbygge en autoritet.

1. Find ud af, hvilke søgeord dit website i forvejen ranker på

Det er her, arbejdet med søgeordsanalysen begynder, hvis du allerede har et eller andet form for fundament at bygge på i form af søgeord, websitet i forvejen ranker på.

Én af de ting, du kan gøre for at finde ud af, hvilke søgeord en hjemmeside ranker på, er at gøre brug af SEMrush. Det er at af de mest populære værktøjer for dem, der arbejder med SEO. SEMrush koster penge, men du kan få en gratis 7-dages prøveperiode, som er længe nok til at gøre det indledende arbejde i denne henseende og danne dig et overblik over, hvordan det står til med din hjemmesides søgeord lige nu og her.

Men husk at framelde dig SEMrush igen, inden prøveperioden er slut, hvis ikke du ønsker at fortsætte. Dette skal som regel gøres ved at skrive en mail til SEMrush. Så sørg for at sende din frameldelse afsted i god tid. 

Når du har signet up til din 7-dages prøveperiode og er logget ind, skal du kopiere din hjemmesides URL ind i søgefeltet øverst på siden og trykke “Search”.

semrush

 Det vil præsentere dig for et “Domain overview”, hvor du i menuen til venstre skal vælge “Organic Research” markeret med gult på billedet. 

semrush domain overview

På siden “Organic Research” skal du vælge fanen “Positions”.  

Herunder er det godt nok Nikes hjemmeside, der tages udgangspunkt i, og der er derfor selvsagt rigtig mange søgeord at finde. Det er meget vigtigt, at du – hvis du har et dansk website, der primært henvender sig til danske kunder – sørger for, at vælge dansk som sprog. På billedet herunder er det markeret med rødt, hvor du kan vælge sprog. 

semrush domain overview

Ovenstående skærmbillede kan måske virke en anelse uoverskueligt, hvis det både er første gang, du begiver dig ud i en søgeordsanalyse, og hvis det ovenikøbet er første gang, du gør brug af SEMrush – men frygt ej.

2. Sådan udvælger du dine fokussøgeord 

Hvis du har at gøre med et website, hvor der allerede nu er en enorm mængde søgeord at arbejde med, så kan det være en god idé at filtrere en smule og kun arbejde med de søgeord, som giver mening at gå videre med. Du kan filtrere på “Positions”, hvis du f.eks. kun vil have vist alle de søgeord, hvor du ligger mellem placering 1 og 30. Har du allerede den slags placeringer, kan det være nemmere at arbejde sig op ad i søgeresultaterne set i forhold til at ligge nummer 90, 100 eller deromkring. 

Samtidig kan du filtrere på volumen, så kun søgeord, hvor der f.eks. minium er 100 månedlige søgninger, vises.

semrush

Ovenstående filtreringer kan hjælpe dig med at udvælge de søgeord, som giver bedst mening at arbejde med og samtidig udpege de såkaldte lavthængende frugter.

Men lad os først kigge på, hvad de forskellige kolonner i oversigten i Organic Research betyder. 
Det er ikke alle kolonner, der er lige vigtige i første omgang, så lad os tage et kig på det vigtigste ifm. søgeordsanalysen.

Pos: Refererer selvfølgelig til, hvilken placering det pågældende søgeord i øjeblikket har i søgeresultaterne på Google.

Diff: Hvor mange placeringer søgeordet er steget eller faldet i løbet af den valgte tidsperiode.

Volume: Hvor mange søgninger, der hver måned foretages på det pågældende søgeord.  

KD%: Hvor svært, søgeordet er at konkurrere og opnå gunstige placeringer på.

URL: Den URL på dit website, brugeren bliver ledt ind på fra søgeresultaterne, når vedkommende søger på ordet og dit søgeresultat dukker op.  

semrush

Når du skal vælge, hvilke søgeord du tager med videre, kan udvælgelsen ske på baggrund af mange forskellige faktorer. 

I visse tilfælde kan det f.eks. give god mening at fokusere på et longtail keyword, altså en søgeforespørgsel med flere ord. Her kan det ofte være nemmere at konkurrere og opnå fornuftige placeringer – i hvert fald set i forhold til shorttail søgeord, hvor et eksempel kan være “sko”. Det er i den grad shorttail, og de fleste kan regne ud, at det er sværere at konkurrere på søgeordet “sko”, end det ville være at konkurrere på “gode vandresko til herrer”, som er langt mere målrettet og specifikt, og som dermed også kan øge chancen for, at du får et salg. 

Noget af det vigtigste er selvfølgelig, at søgeordene, du udvælger, er relevante for den pågældende landingsside. 

For de fleste, som er nye i gamet, så vil det som regel give bedst mening at forsøge at udvælge og arbejde med longtail keywords (hvis der vel at mærke er søgninger på ordene), da det giver bedre muligheder for at konkurrere på de høje placeringer på Google. 

3. Sådan eksporterer du dine fokussøgeord

Når du har udvalgt dine søgeord og evt. filtreret på placeringer og volumen, så kan du med fordel vælge at eksportere de udvalgte søgeord via “Export” øverst til højre på ovenstående skærmbillede. Du kan vælge at eksportere som Excel-fil – det gør det lidt nemmere at danne sig et overblik og evt. senere kopiere søgeordene ind i det værktøj, du bruger til at samle og overvåge, hvordan dine søgeord performer. Sidst i artiklen vil jeg komme med anbefalinger til værktøjer, der kan overvåge udviklingen for dine søgeords placeringer. 

Ovenstående analyse i SEMrush har givet dig en række søgeord, som du kan tage med videre. Det kan være, at du nu har specifikke søgeord, som du tænker, kan give god mening at bruge på specifikke undersider. 

Har du f.eks. fundet ud af, at du allerede i forvejen har en kategoriside på din webshop med havekrukker, som allerede nu har en fornuftig placering på Google med søgeordet “havekrukker”, så giver det jo i den grad mening, at søgeordet “havekrukker” tages med i det videre arbejdet og dedikeres specifikt til at blive brugt på en endnu bedre måde på kategorisiden for havekrukker. 

På nogle sider har du altså nu måske fundet de søgeord, du skal bruge. Andre undersider på dit website ranker måske ikke rigtig på nogle søgeord, så her skal vi nu på udkig efter potentielle muligheder for søgeord, vi ikke tidligere har haft i tankerne eller har kunnet finde frem til i den indledende undersøgelse på SEMrush.

Om du vælger at eksportere søgeordene til et Excel-ark og har overblikket dér, eller om du vælger at gøre brug af SEMrush, Ahrefs eller et af de mange andre værktøjer, der findes til formålet, er selvfølgelig helt op til dig.

Det handler i sidste ende om, hvordan du foretrækker at arbejde. Lad mig gøre dig lidt klogere på mulighederne.

Hvis du vælger at købe adgang til SEMrush udover de 7 dages prøveperiode, kan du med fordel vælge at gøre brug af deres Position Tracking, hvor du kan samle alle dine udvalgte søgeord og følge deres udvikling. Så har du det hele samlet ét sted – både den indledende analyse og den efterfølgende tracking af søgeord. 

Ahrefs har i øvrigt en lignende funktion til at tracke søgeord. 

Ahrefs har i øvrigt også et gratis værktøj, hvor du kan tjekke placeringen for dit website på ét specifikt søgeord ad gangen. Det er selvfølgelig på ingen måde en optimal løsning til at holde styr på samtlige af ens keywords, men det er helt fint, hvis du blot hurtigt skal tjekke din placering for et specifikt søgeord. 

Derudover findes der andre værktøjer, der specifikt er udviklet til at samle og overvåge udviklingen for alle dine udvalgte søgeord. Du får en række anbefalinger i dén henseende sidst i artiklen her.

4. Tjek Google Search Console for lavthængende frugter 

Google Search Console er på rigtig mange måder et uundværligt værktøj. Også i denne henseende. For når man skal finde de famøse lavthængende frugter, så kan GSC give værdifulde informationer om, hvilke søgeord dit website bliver fundet på. 

Når du er logget ind på din Google Search Console konto, skal du i menuen i venstre side vælge “Effektivitet”. Du præsenteres så for en side, hvor jeg først og fremmest vil anbefale, at du vælger at få vist data for de sidste 12 måneder fremfor 3 måneder, som er standardindstillingen. Se den røde markering på billedet herunder:

google search console

Eksemplet er fra et helt vilkårligt website, så dataene fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvordan det ideelt set gerne skal se ud, når du besøger “Effektivitet”-sektionen for dit eget website. 

Længere nede på samme side finder man listen over søgeforespørgsler, hvor man også kan se, hvor mange klik de forskellige søgeord hver især har fået ind til dit website. 

Du vil ligeledes kunne gå ind og se, hvilke søgeord de forskellige undersider hver især bliver fundet på på Google. 

google search console

Hvad gør jeg, hvis mit website ikke ranker på nogen søgeord i forvejen?

Hvad gør jeg – tænker du måske – hvis mit website slet ikke ranker på nævneværdige søgeord i forvejen? Så er ovenstående fremgangsmåde med analyse i SEMrush og Google Search Console jo ikke til stor nytte, tænker du nok. 

Og det kan du bestemt have ret i. 

Her kræver det, at du brainstormer og prøver at finde frem til, hvilke søgeord der kan give mening at arbejde med på dine forskellige undersider. Det kommer vi mere ind på om lidt. 

5. Sådan finder du frem til endnu flere oplagte søgeord

Her vil det give god mening, hvis du på forhånd har et overblik over alle dine undersider på dit website, og hvilke produkter der er at finde på de forskellige undersider. Så ved du, hvor det halter, og hvor du altså mangler at få defineret nogle fokussøgeord, der kan arbejdes videre med på de pågældende sider. 

Uanset om du har et website, der i forvejen har en masse søgeord, som der rankes på qua det, du fandt frem til i første step med Organic Research i SEMrush, så er næste skridt, at du nu vha. andre metoder finder frem til endnu flere søgeord, som du måske skal have med videre i processen.

Der er flere måder, du kan få idéer til oplagte søgeord på. Den måske nemmeste måde er, at du foretager en ganske almindelig Google-søgning. Når man gør det, vil man nemlig nederst på siden kunne finde søgeord, der relaterer sig til den søgning, man har foretaget.

Det kan være med til at give dig et par gode idéer. 

google søgning

Har du brug for endnu flere gode idéer til din brainstorm, kan følgende gratis værktøjer anbefales:

Answer The Public: Indtast et søgeord, og du præsenteres herefter for søgeordsidéer i relation til det indtastede. Både i form af spørgende søgefraser og ganske almindelige søgeord delt op i alfabetisk rækkefølge: 

answer the public
answer the public

Ubersuggest: Også et eminent værktøj, der ligesom førnævnte kan hjælpe dig med at komme på idéer til søgeord.

ubersuggest

Et andet og noget mere minimalistisk værktøj med en mere lige ud af posen-tilgang til søgeordsbrainstorm er Keyword Shitter, der med sit meget spartanske visuelle udtryk udfører lige præcis dén opgave, det skal, og ikke spor mere. Fremgangsmåden er den samme som de førnævnte:

Du indtaster et søgeord. Keyword Shitter spytter en masse idéer ud:

keyword shitter

Èn ting er at komme på en masse idéer til nye søgeord, du kan tage med videre i din søgeordsanalyse. Noget helt andet er, om der rent faktisk er nogen, der søger på dem på Google – og i så fald hvor mange? 

Det nytter jo ikke noget at fokusere på en masse søgeord, som der i virkeligheden ikke er nogen, der reelt søger på på Google. 

Det måske mest oplagte, oftest brugte og mest præcise (vil nogle mene) værktøj til at analysere søgeordsvolumen er Googles eget “Søgeordsplanlægning”, som kan vise specifikke tal for, hvor mange der rent faktisk søger på et givent søgeord hver måned.

google keyword planner

For at du kan gøre brug af værktøjet, kræver det, at du har en Google Ads-konto. Det er i sig selv gratis at have, men vil du have helt præcise tal for, hvor mange søgninger der foretages hver måned og ikke blot cirkatal som f.eks. “Mellem 10.000 og 100.000 søgninger”, skal du have en betalt Google Ads-kampagne kørende. Ellers kan du altså kun – som i eksemplet herunder – se omtrentlige tal:

google keyword planner

De tidligere nævnte værktøjer, SEMrush og Ahrefs kan også vise antal søgninger.

6. Du har fundet og udvalgt dine fokussøgeord – hvad så nu? 

Når du nu har fundet ud af, hvilke søgeord du gerne vil have, at dine forskellige undersider på websitet skal ranke på på Google, er det på tide, at søgeordene reelt bliver inkorporeret på websitet. 

Hvordan man bedst udarbejder title tags og meta descriptions, ville man sagtens kunne lave en helt separat artikel om, der går mere i dybden, men der er dog nogle grundlæggende guidelines, man kan arbejde ud fra. 

Søgeord i page title og meta description – hvordan gør man? 

Lad os tage udgangspunkt i, at du har en underside, hvortil du har udvalgt to søgeord.

Det kunne være “havekrukker” og “terracotta krukker”. Lad os sige, at der er flere månedlige søgninger på havekrukker, end der er på “terracotta krukker”.

Så vælger vi at lave en page title, der ser sådan her ud: 

Havekrukker | Køb terracotta krukker her | Hurtig levering

Søgeordet med flest antal søgninger placeres altså først i titlen.

Der tilføjes ligeledes en form for call to action i form af “Køb her” og “Hurtig levering”. Det kunne f.eks. også være “fri fragt”, hvis man tilbyder det. 

Du kan med fordel også vælge at inkludere et eller – i dette tilfælde – begge søgeord i din meta description. Ikke fordi at det reelt set har nogen betydning for, hvor høj en placering dit søgeresultat får, men snarere fordi det kan hjælpe din click-through-rate (CTR), hvis du på fornuftig vis formår at inkorporere søgeord i dine meta descriptions – dog uden at spamme naturligvis. For Google vil nemlig ofte vælge at markere søgeordene i meta descriptions med fed skrift, hvis de matcher brugerens søgeforespørgsel, og det er noget, der kan springe i øjnene for brugeren. 

Når du skal tjekke længden af dine page titles og meta descriptions, kan du gøre brug af en metatjekker som denne.

Sådan arbejder man med søgeord i hjemmesidetekster

Først og fremmest er det vigtigt, at du ikke propper dine SEO tekster med dine fokussøgeord unaturligt mange gange. Det er der ingen, hverken Google eller brugerne, der synes om. Sørg for, at indholdet er relevant, uddybende og rent faktisk besvarende i forhold til, hvad brugeren er på udkig efter, når vedkommende foretager sin søgning og besøger siden. 

Det er selvfølgelig ikke nogen dødssynd at lade sit fokussøgeord indgå flere gange i teksten, men det skal bare ikke overdrives. Google skal nok præsentere brugerne for dit søgeresultat, hvis det er relevant – også selvom, at du ikke har spammet teksten med søgeordet. 

Vigtigheden af spørgende søgefraser 

I de seneste par år er Google begyndt at tillægge større og større værdi til spørgende søgefraser, hvor man kan sige, at brugeren direkte spørger Google om svar på noget. 

Det er samtidig et led i den udvikling, vi også ser i disse år, hvor flere og flere brugere foretager stemmesøgninger på Google i stedet for rent faktisk at indtaste en søgeforespørgsel på tekst. Helt specifikt har det bl.a. været ifm. Googles BERT-opdatering, at der især blev lagt øget fokus på spørgende søgefraser. Opdateringen havde bl.a. fokus på at gøre Google endnu bedre til at forstå længere søgeforespørgsler, og i hvilken sammenhæng det giver bedst mening at præsentere forskellige søgeresultater. 

Ønsker man at blive endnu klogere, har Search Engine Watch lavet en glimrende artikel om, hvordan man skal gribe udviklingen med voice search an. 

Men det kan altså give god mening, at man tænker spørgende søgefraser ind i arbejdet med title tags, meta descriptions og indhold på hjemmesiden i det hele taget. At arbejde med spørgende søgeforespørgsler indebærer først og fremmest, at man inkorporerer de specifikke spørgsmål i både page title, meta description og et sted i indholdet på landingssiden. Men det indebærer naturligvis også, at man så kommer med et uddybende og fornuftigt svar på selve spørgsmålet på landingssiden. Ellers er vi jo lige vidt. 

Googles mission er i sidste ende at præsentere brugerne for relevante søgeresultater, og dit søgeresultat er relevant, hvis brugeren klikker ind på det og finder lige præcis det svar, som der efterspørges. 

Hvad er målet med dine søgeord?

Det er vigtigt, at du tænker over, hvad målet egentlig er med den landingsside, du udpeger søgeord for. 

Er det en decideret produktside, så er målet at få solgt noget. Så kan det give mening, at du kombinerer dine søgeord med CTA’er som f.eks. “Køb her”, “Hurtig levering” eller “Fri fragt” i page titles. 

Og så er der de spørgende søgeforespørgsler. 

Er der tale om en længere vidensartikel, som rent faktisk har til formål at gå i dybden med et emne og besvare spørgsmål, så er det oplagt, at man arbejder med spørgende søgefraser og bruger “hvordan”, “hvad”, “hvor” mv. i forbindelse med sine page titles og i øvrigt også i overskrifter og underoverskrifter i selve indholdet på landingssiden. 

Dét at bruge spørgende søgefraser er – som tidligere nævnt – også noget, der forbereder dig på voice search. Det anslås, at markedet for voice search vil vokse fra 1,6 milliarder dollars i 2015 til 15,8 milliarder dollars i 2021. Og som nævnt er det især de spørgende søgeforespørgsler, der dominerer, når vi snakker voice search. 

7. Sådan overvåger du udviklingen for dine søgeord

Der findes en lang række værktøjer, hvor du kan importere dine udvalgte søgeord og løbende følge udviklingen. 

De fleste (gode) værktøjer til formålet koster penge, men der findes en del af dem, som kan fås til billige penge. Er du bare nogenlunde seriøs omkring arbejdet med din søgeordsanalyse, så anbefales det, at du anskaffer dig et af de værktøjer, der koster penge. Men det behøver altså bestemt ikke at koste dig en bondegård. 

Første anbefaling er AccuRanker. Et af de – for de fleste – lidt dyrere værktøjer, men det er til gengæld også et af de allerbedste. Det udfører opgaven med at overvåge søgeord til perfektion, og det er samtidig muligt at tagge og gruppere forskellige søgeord i underkategorier, hvilket kan gøre det mere overskueligt, hvis man arbejder med mange søgeord.

Det næste værktøj er TinyRanker, som er en smule billigere, men som bestemt også er værd at nævne. Det gør det, som det skal – nemlig at overvåge udviklingen for dine søgeords placeringer. 

Et endnu billigere alternativ er Wincher, der kan fås for kun 10 euro om måneden, hvor du kan tracke op til 100 keywords. Bestemt også anbefalelsesværdigt.

Værktøjerne er ikke kun gode til at tracke udviklingen for søgeordene. Især AccuRanker er også oplagt til at holde styr på alle dine søgeord, så du ikke mister overblikket. Nogle vælger at samle det hele i et Excel-ark, hvilket selvfølgelig også kan være fint, men i sidste ende er det bare rart at have det hele samlet i et værktøj, der er lavet specifikt til formålet. Derfor kan et af ovenstående værktøjer være oplagt at gøre brug af. 

Det var den søgeordsanalyse! Eller var det? 

Jeg håber, at du i løbet af denne relativt lange artikel er blevet klogere på, hvordan du selv kan give dig i kast med at lave en søgeordanalyse.

Igen skal det understreges, at der findes rigtig mange måder at gribe det an på, og det vil afhænge af flere forskellige faktorer, herunder hvor stort og komplekst et website du har, samt hvilke erfaringer du på forhånd har, når det drejer sig om SEO. 

Man kan tage elementer fra denne fremgangsmåde og kombinere med andre fremgangsmåder, hvis det er det, man føler for, eller man kan vælge at finde en helt anden fremgangsmåde end den, der beskrives her i artiklen. 

Der findes altså ikke nogen endegyldig opskrift. 

Som jeg også nævnte i starten af artiklen, så er analyse og overvågning af søgeord en løbende proces, der aldrig stopper, så selvom du selvfølgelig har gjort et stort stykke indledende arbejde nu og her for at definere og dernæst implementere en søgeordsanalyse, så er det vigtigt, at du løbende gør en indsats for at spotte eventuelle nye muligheder for optimering af dine søgeord, så du altid er på forkant med konkurrenterne og eventuelle forandringer i efterspørgslen hos målgruppen. 

Klik på linket, hvis du vil bruge mig som freelance SEO ekspert. Du kan også læse videre om WordPress søgemaskineoptimering eller WordPress hastighedsoptimering.

1 Kommentar

  1. Luca

    Det er en helt fantastisk blog. Så meget nyttige oplysninger.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nicolai Sørensen

Nicolai Sørensen & Co.

Anerkendt webdesigner og marketing specialist med 9 års erfaring i at skabe succesfulde cases for det danske erhvervsliv gennem webdesign, SEO & Google Ads.

+45 3063 3111

Skal vi tage en snak?

Seneste indlæg

Du kunne også være
interesseret i at læse disse artikler

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Spørgsmål: Du er mere end velkommen til at stille dine spørgsmål i kommentarfeltet eller gennem min kontaktformular.

Tilbud: Du er også velkommen til at starte en uforpligtende dialog, hvis du er på udkig efter en seriøs samarbejdspartner du kan samle din hjemmeside og din online markedsføring hos.

Nicolai Sørensen er din WordPress webdesigner

Er du klar til en indledende snak?

+45 3063 3111

Fortæl mig om dine ønsker og udfordringer, og modtag en potentialevurdering og et prisestimat.

Psst.. I gennemsnit får mine kunder 20,4 nye kundehenvendelser pr. 100 besøgende.

5-stjerner på Trustpilot for webdesign & online marketing
Kontakt mig

Freetrailer som case
Tandlægeforeningen som case
Kvadrant som case
Charlotte Schou som case
Webamp som case
Custom Cash som case
Segway som case
Nemovo som case

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre nærmere?

Nicolai Sørensen & Co.

Møllemoseparken 7, 3450 Allerød
Kontor i Søborg, København
CVR-nummer: 34810184
w

Kontakt mig

+45 3063 3111
hej [a] nicolaisoerensen.dk
Google Maps

}

Telefontider

Mandag - Fredag: Kl. 08 - 16
Lørdag - Søndag: Efter aftale
Mails besvares alle dage

5,0
Rated 5 out of 5
5 ud af 5 stjerner (baseret på 10 anmeldelser)